Nordisk mesterskab 2009

Fredag morgen klokken 06.45 dukkede Hanne og Soffy op i Reerslev og herfra kørte vi til Helsingør,hvor vi samlede Sammie og Birthe op. Vi var ikke nået ret langt op i Sverige før vi gjorde vores første stop. Det var ved Godisflygat en vældig spændende butik spækket med slik

Senere gjorde vi holdt i Linkøping. Her skulle Hanne møde en af sine hvalpe, som hun har sendt til Sverige. Birthe og jeg benyttede lejligheden til at få luftet hundene. Vi ankom til Stockholm ved 17'tiden efter en rigtig hyggelig tur. Tak til Hanne og Birthe for underholdningen i form at julesalmer på køreturen. Jeg opdagede næsten ikke, at jeg ikke fik lov til at høre Runrig på vej derop :-).
Efter aftensmad og briefing gik vi en lille tur med hundene og så var det ellers i seng. Der ventede jo to lange dage i hallen!
Lørdag morgen, da vi ankom til hallen skulle vi igennem en mindre dyrlægekontrol for at komme ind i hallen og da der samtidig med agilityen var en mega hundeudstilling tog det sin tid.
Vi skulle starte med et SP3 lø. Her fik vi en vægring, da jeg ikke fik vist Olsen rigtig ud over et spring, men ellers et ok løb. http://www.youtube.com/watch?v=N8OHx_RidZc

Herefter stod den på indkøb i de mange boder, og en masse ventetid inden det sidste løb som var et AG.3 også her gik det faktisk meget godt, men jeg var så uheldig at komme til at berøre et af nummerne...så 5 fejl på den konto!

http://www.youtube.com/watch?v=vezo-RyKVJc

Da vi kom tilbage på hotellet havde den Svenske kennelklub indviteret alle de nordiske deltagere på middag. Det var meget hyggeligt selvom de fleste var meget trætte efter en lang dag i hallen..

Søndag morgen skulle vi være i hallen klokken 07.00.

Endnu engang skulle vi igennem en dyrlægekontrol, hvor vi alle slap igennem uden problemer og "skrappe Maj-Britt" havde fået trumfet igennem at vi fik lov at træne på banen inden konkurrencen gik i gang. Godt gået Maj-Britt!:-)

Vores hold skulle løbe som hold nummer 2 efter de Finske verdensmestre, Natasha og Doobi lagde ud, men fik desværre en vægring da Doobie valgte at løbe uden om det sidste spring.Og så skulle Olsen og jeg have vores rigtige internationelle debut og sørme om vi ikke var fejlfrie :-). Dorte og Djohs får to vægringer og som de sidste løber Gitte med Zinnia også fejlfrit. Inden agility løbet ligger vi nummer 3 efter Finland og Norge

I agility løber Natasha og Doobi fejlfrit, mens jeg og Olsen bliver 'diskat', da jeg sender Olsen ind i det forkerte hul i tunnelen. Jeg havde slet ikke set det som nogen fare at blive på venstre side af springet inden tunnellen, men nåede ikke langt nok frem ved springet, så klart min fejl! Olsen gjorde bare som jeg viste ham. En rigtig ØV-fejl! Dorte og Djosh fik 5 fejl og så var Gitte og Zinnia igen fejlfrie og da Nordmændene fik 2 disk på deres hold røg vi op på 2. pladsen efter Finnerne. En rigtig fed fornemmelse at være med til at vinde sølv til et stort mesterskab.

Efter holdløbet skulle vi løbe individuelt nordisk mesterskab. Her lå jeg nummer 13 med en disk i bagagen, så jeg havde ingen chance for at gøre mig gældende i topstriden. Det endte da også med at blive et halvdårligt løb som både Olsen og jeg må tage på vores kappe en vægring og to feltfejl. Lidt ærgeligt at slutte sådan af, efter en weekend hvor vi med lidt mere held/dygtighed kunne have kommet noget tættere på præmiepladserne en vi gjorde. Gitte Hoffmeister lå på 1. pladsen inden det sidste løb, men med en disk på 3. sidste forhindring smuttede det nordiske mesterskab fra hende. Men de skal nok komme igen til næste år! Det danske landshold havde en udmærket medaljehøst.

Lille: Individuel GULD til Susanne/Unique og BRONCE til Lillian/Mille.

Mellem: SØLV i hold Natasha/Doobi, Dorte/Djohs, Gitte/Zinnia og Tommy/Olsen.

Stor: GULD i hold Lis/Frøken, Poul/Djnnii,Peter/Tempo og Sarah/Simic
Individuel SØLV til Peter/Tempo og BRONCE til Poul/Dinnii...

Efter udmarch og præmieoverrækkelse vendte vi snuden mod Danmark denne gang uden julesalmer ;-).
TAK til alle som var med på turen og STORT TAK til de supportere der havde taget den lange tur... bare for at heppe på os :-)).

Også lige tak til Lene W. Sidsel og Andreas for 'lån' af billeder..

TEAM Olsen er klar Stokholm

Så er team Olsen klar til nordisk mesterskab. Vi har været så heldige, at finde nogle som vil sponsorere vores tur til nordisk mesterskab i Sverige. Super mange tak til HVALSØ HUNDEVENNER, HASSELGAARD TRÆNINGSCENTER, ALLAN´S AGILITY TELTE, SERGENTKLUBBENS FOND og GITTO´S HUNDEFODER. Og til sidst et stort TAK til PME for vores flotte dragter og jakker, og til Baran for trykkene.

1. november VAS indendørsstævne

Olsen første stævne i mellem klasse.
Vi skulle for første gang siden at vi blev rykket op i mellemklassen ud og prøve kræfter med de 'store vovser'. Vi lagde ud i spring 3 og vandt sørme klassen og lige pludseligt så det jo så ikke så sort ud som jeg havde gået og frygtet, den næste klasse var et agility løb hvor man kunne blive VAS mester her havde vi også et super løb med bedste tid men desværre en feltfejl på balancen så ingen titel til team Olsen. Sidste løb var agility 3 og her vandt vi også klassen og blev samtidig agility champ så sikke et debut stævne af min nye hund :-)..

Vm i Dornbirn

18. -20. septemper 2009

Hold da op sikke fed oplevelse! Jeg skal prøve at fortælle jer om turen til mit første og forhåbentlig ikke sidste VM.
Vi tog af sted en tirsdag morgen i september….eller skal man kalde det nat?..Det var i hvert fald tidligt efter min målestok. Klokken var 04.00 da bilen trillede ud af strædet i Reerslev. Vi skulle lige forbi Ringsted og hente Dorthe Johnsen og Djohs inden færgen entres kl. 06.00.
Turen ned igennem Tyskland gik glat indtil vi nåede Kassel. Her røg vi ind i en megakø på ca. 14 km, fordi én af de 2 millioner lastbiler, vi endnu manglede at overhale, var væltet og havde spildt olie på vejbanen. Vi fik en velfortjent pause på ca. 3 timers tid ;-(.
Denne ufrivillige pause samt en masse vejarbejde bevirkede at vi ankom til vores hotel i Klaus ca. 5 timer senere end beregnet – sultne og trætte! Landsholdets ukuelige holdleder, Mai-Britt Crone, havde dog holdt kokken vågen så vi ikke skulle gå sultne i seng. Tak Mai-Britt.
Onsdag. Vågnede vi op til et utrolig smukt bjerglandskab, som vi jo af gode grunde var gået glip af på grund af den sene ankomst aftenen i forvejen. Vi tog alle ind til Dornbirn for at se på hallen hvor der skulle konkurreres. Os nye på holdet syntes at det var en kæmpestor hal, meeen, de ”gamle” havde nu prøvet det der var større;) Efter inspektionen tog vi ind til centrum af Dornbirn (hyggelig by) inden vi om aftenen alle skulle ud og spise sammen.
Torsdag. Vi skulle først til dyrlægekontrol samt måling af hundene. Her var vi nogle stykker der var godt nervøse, idet man i FCI måler på et andet punkt af hunden end vi gør herhjemme. Men hvorfor skulle vi være nervøse? Selvfølgelig var vi ,på alle landsholdssamlingerne, blevet testet ud fra de nye målinger og alle var blevet godkendt hjemmefra. Men, Lene m/Toxy og jeg m/Olsen, havde ligget tæt på grænsen til henholdsvis stor og mellemhund, så vi var selvfølgelig ”lidt” nervøse. Det bevirkede at Lene og jeg hankede op i vores hunde og tog ind til Dornbirn en time før alle de andre og forsøgte at løbe vores hunde trætte. Det blev de også, men da vi kom ind til målingen, Olsen og jeg, kunne jeg se på Olsen at han var stiv i forbenene og han var helt vildt stresset. Ikke særlig gode tegn! Olsen kom på målebordet og det tog ikke ”min spanske ven” mange sekunder at afvise ham, så kom nordmanden til og hun sagde ”yes” min ”ven” sagde no!...sådan fortsatte det et stykke tid: nordmanden, Yes….”min ven”, NO! Lige indtil ”min ven” endelig blev min ven og sagde YES….men så sagde nordmanden NO! Dette betød at der skulle ommåling til. Denne endte også med resultatet 1-1. Vi skulle på den igen, men først var der træning i hallen (alle lande havde fået ca. 15 min. træningstid tildelt). Her var mine holdkammerater meget flinke ved mig og gav mig lov til at løbe meget af tiden i håb om at Olsen ville ”synke sammen” af træthed. Efter træningen blev landsholdsledelsen og jeg enige om at det var bedst hvis jeg ikke gik med ind til den sidste måling. Sikke et nervepres!Landsholdsledelsen var inde med ham 3 gange til inden jeg fik dommen. Olsen var vokset 2 cm! Jeg havde fået mig en mellemhund. Jeg vil gerne takke Mai-Britt, Susanne og Allan for hjælpen, for de gjorde virkelig alt hvad de kunne, og til alle mine landsholdskolleger som var rigtig søde og trøstende, men en kæmpeskuffelse var de sgu’. Og Lene…ja, hun har stadig en mellemhund :-).

Fredag-Søndag. Da den værste skuffelse efter målingen havde lagt sig, startede VM for alvor. Indmarchen var en oplevelse i sig selv.Selve resultaterne vil jeg ikke skrive så meget om, da det bare vil ende med en lang, lang talrække som man kan få meget større overblik over ved at gå på nettet. Men jeg kan da lige nævne et par af de danske placeringer. I lille klasse blev Lillian Rose m/Mille (en pudel) sammenlagt nr.4 og Jesper Kjær m/Emsi (en Sheltie) nr. 6. I mellemklassen blev Natasha Gjerulff Jensen m/Doobi også en Sheltie nr. 16 og hos de store hunde blev Sara Lorentzen og Simic en Border Collie nr. 10. I holdløbet var det mellemholdet der klarede sig bedst med en 10. Plads. Efter den sidste konkurrence var der præmieoverrækkelse og udmarch fra et superduper VM med en fantastisk stemning fra ca. 6000 tilskuere, noget jeg forhåbentlig kommer til at opleve igen,Og specielt sammenholdet i hele landsholdstruppen som var super ,men nu må vi jo se hvad min ”lille” mellemhund siger til at springe 10 cm. højere…. Efter vi er kommet hjem fra Østrig, har jeg trænet på mellemhøjde og har også været til landsholds udtagelse's stævne til nordisk mesterskab der afholdes den13.12.2009 her var vi så heldige/dygtige at kvalificere os, så jeg glæder mig vildt meget til at komme afsted og endelig prøve at løbe til et stort mesterskab :-). Og så vil jeg også lige ønske min trænings kammerat Hanne Svejstrup tillykke med udtagelsen på landsholdet (godt nok kun i lille klasse) ;-). Men fedt at vores fælles drøm som vi satte os i starten af 2009 er gået i opfyldelse..Til sidst vil jeg sige tak for hjælpen til
Og til Preben Møller for sponsorhjælp til turen til Østrig tusind tak :-)