tirsdag den 22. december 2009

Nordisk mesterskab 2009

Fredag morgen klokken 06.45 dukkede Hanne og Soffy op i Reerslev og herfra kørte vi til Helsingør,hvor vi samlede Sammie og Birthe op. Vi var ikke nået ret langt op i Sverige før vi gjorde vores første stop. Det var ved Godisflygat en vældig spændende butik spækket med slik

Senere gjorde vi holdt i Linkøping. Her skulle Hanne møde en af sine hvalpe, som hun har sendt til Sverige. Birthe og jeg benyttede lejligheden til at få luftet hundene. Vi ankom til Stockholm ved 17'tiden efter en rigtig hyggelig tur. Tak til Hanne og Birthe for underholdningen i form at julesalmer på køreturen. Jeg opdagede næsten ikke, at jeg ikke fik lov til at høre Runrig på vej derop :-).
Efter aftensmad og briefing gik vi en lille tur med hundene og så var det ellers i seng. Der ventede jo to lange dage i hallen!
Lørdag morgen, da vi ankom til hallen skulle vi igennem en mindre dyrlægekontrol for at komme ind i hallen og da der samtidig med agilityen var en mega hundeudstilling tog det sin tid.
Vi skulle starte med et SP3 lø. Her fik vi en vægring, da jeg ikke fik vist Olsen rigtig ud over et spring, men ellers et ok løb. http://www.youtube.com/watch?v=N8OHx_RidZc

Herefter stod den på indkøb i de mange boder, og en masse ventetid inden det sidste løb som var et AG.3 også her gik det faktisk meget godt, men jeg var så uheldig at komme til at berøre et af nummerne...så 5 fejl på den konto!

http://www.youtube.com/watch?v=vezo-RyKVJc


Da vi kom tilbage på hotellet havde den Svenske kennelklub indviteret alle de nordiske deltagere på middag. Det var meget hyggeligt selvom de fleste var meget trætte efter en lang dag i hallen..


Søndag morgen skulle vi være i hallen klokken 07.00.

Endnu engang skulle vi igennem en dyrlægekontrol, hvor vi alle slap igennem uden problemer og "skrappe Maj-Britt" havde fået trumfet igennem at vi fik lov at træne på banen inden konkurrencen gik i gang. Godt gået Maj-Britt!:-)

Vores hold skulle løbe som hold nummer 2 efter de Finske verdensmestre, Natasha og Doobi lagde ud, men fik desværre en vægring da Doobie valgte at løbe uden om det sidste spring.Og så skulle Olsen og jeg have vores rigtige internationelle debut og sørme om vi ikke var fejlfrie :-). Dorte og Djohs får to vægringer og som de sidste løber Gitte med Zinnia også fejlfrit. Inden agility løbet ligger vi nummer 3 efter Finland og Norge

I agility løber Natasha og Doobi fejlfrit, mens jeg og Olsen bliver 'diskat', da jeg sender Olsen ind i det forkerte hul i tunnelen. Jeg havde slet ikke set det som nogen fare at blive på venstre side af springet inden tunnellen, men nåede ikke langt nok frem ved springet, så klart min fejl! Olsen gjorde bare som jeg viste ham. En rigtig ØV-fejl! Dorte og Djosh fik 5 fejl og så var Gitte og Zinnia igen fejlfrie og da Nordmændene fik 2 disk på deres hold røg vi op på 2. pladsen efter Finnerne. En rigtig fed fornemmelse at være med til at vinde sølv til et stort mesterskab.

Efter holdløbet skulle vi løbe individuelt nordisk mesterskab. Her lå jeg nummer 13 med en disk i bagagen, så jeg havde ingen chance for at gøre mig gældende i topstriden. Det endte da også med at blive et halvdårligt løb som både Olsen og jeg må tage på vores kappe en vægring og to feltfejl. Lidt ærgeligt at slutte sådan af, efter en weekend hvor vi med lidt mere held/dygtighed kunne have kommet noget tættere på præmiepladserne en vi gjorde. Gitte Hoffmeister lå på 1. pladsen inden det sidste løb, men med en disk på 3. sidste forhindring smuttede det nordiske mesterskab fra hende. Men de skal nok komme igen til næste år! Det danske landshold havde en udmærket medaljehøst.

Lille: Individuel GULD til Susanne/Unique og BRONCE til Lillian/Mille.

Mellem: SØLV i hold Natasha/Doobi, Dorte/Djohs, Gitte/Zinnia og Tommy/Olsen.

Stor: GULD i hold Lis/Frøken, Poul/Djnnii,Peter/Tempo og Sarah/Simic
Individuel SØLV til Peter/Tempo og BRONCE til Poul/Dinnii...


Efter udmarch og præmieoverrækkelse vendte vi snuden mod Danmark denne gang uden julesalmer ;-).
TAK til alle som var med på turen og STORT TAK til de supportere der havde taget den lange tur... bare for at heppe på os :-)).

Også lige tak til Lene W. Sidsel og Andreas for 'lån' af billeder..

onsdag den 2. december 2009

TEAM Olsen er klar Stokholm

Så er team Olsen klar til nordisk mesterskab. Vi har været så heldige, at finde nogle som vil sponsorere vores tur til nordisk mesterskab i Sverige. Super mange tak til HVALSØ HUNDEVENNER, HASSELGAARD TRÆNINGSCENTER, ALLAN´S AGILITY TELTE, SERGENTKLUBBENS FOND og GITTO´S HUNDEFODER. Og til sidst et stort TAK til PME for vores flotte dragter og jakker, og til Baran for trykkene.