torsdag den 9. september 2010

Fælles DM

Så er fælles dm overstået, et dm som jeg egentlig ikke glædede mig særlig meget til da jeg jo ikke havde kvalificeret mig til at løbe individuel med Olsen.Og så alligevel da Kristine jo havde kvalificeret sig med Egon. Og så skulle jeg jo også selv løbe hold sammen med Lene Toxy, Jannie og Natasha, et super hold syntes vi selv :-).
Det gik desværre ikke særlig godt i agility løbet. Jannie fejlfri og Natasha kom igennem med 5 fejl Og så blev både Lene og jeg disket http://www.youtube.com/user/hallansheltie#p/a/u/2/UCr6TTzUzSI
I spring løbet byttede vi lige over så her kom Lene igennem med 5 fejl og jeg var fejlfri, holdet endte på en 7. plads, ikke lige det vi havde sat næsen op efter .
Men tilbage til Kristine og Egon, de skulle også løbe på hold, sammen med Hanne, Jeanette og Lilian med Timon, efter spring om lørdagen lå holdet nummer 3, så det var meget spændene om søndagen Lilian og Jeanette løber fejlfrit , men desværre bliver på mor og datter disket, så helt vildt spændene da de skulle regnet resultatet ud, og heldigvis har de en disk færre end dem der bliver nummer 4. Så holdet vinder Bronze , super flot :-) nu har min lille gamle hund en guldmedalje fra 2008 og en bronzemedalje fra i år
I individuel lød de to de bedste jeg har set dem løbe i den korte tid din har løbet sammen, det er fantastisk at se hvordan Egon er blomstret op sammen med Kristine.
I spring om lørdagen ender de på 23. pladsen med 5 fejl og 1.19 sek. i tidsfejl. lhttp://www.youtube.com/watch?v=vcCL004af4k
I søndagens finale agility lob kommer de ind på en flot 13. plads, sammenlagt bliver de nummer 20 rigtig flot resultat af begge to..
Tilsidst vil jeg da ikke glemme at Olsen blev DANMARKSMESTER i ' for sjov klasse'. Det var vist nok en uofficiel titel, men dog en titel :-)). http://www.youtube.com/watch?v=lw5Rna1Xgvs

Også lige et stort tillykke til de rigtige Danmarksmestre....

onsdag den 25. august 2010

Landskamp mod Sverige


I lørdags var DHS vært for en landskamp, og da der til kampen var nogle afbud, fik jeg lov til at være med, jeg skulle møde den Svenske ungdomsmester, vi skulle dyste både i agility og i spring. Der var 2 point at løbe om, vi lagde ud i agility, og her vandt jeg og scorede 1 point
til Danmark.. http://www.youtube.com/watch?v=5xs04J0z4kA
I spring blev jeg desværre disket da jeg ikke nåede helt ned i hjørnet og får så ikke skubbet Olsen ud mod springet, så han drøner ind i tunnellen.
http://www.youtube.com/watch?v=0oXTrcAsQUw . Så vores indbyrdes opgør sluttede 1-1, Danmark vandt kampen 17-15 http://www.youtube.com/watch?v=cwmC7nNmPCU
Det var en rigtig go oplevelse at være med til, med en masse af tilskuer som gav en go stemning når man løb.
Efter landskampen var der almindelig stævne og her blev vi nummer 3 i spring 3.
Man kan se billeder fra dagen på denne hjemmeside.

tirsdag den 24. august 2010

Sommeren 2010

Så prøver vi igen. Det er godt nok lang tid siden, at jeg har opdateret min blog!
Siden sidst har vi været til Fionia Cup, hvor der deltog hunde fra 16 forskellige lande, så der skulle noget til for at placere sig i den rigtige ende. Vores bedste resultater var : Nr. 1 i spring 3
http://www.youtube.com/user/hallansheltie#p/u/15/ySw8WO4OSmU . Nr. 3 i agility 3 . Nr 2 i agility åben og en 4. plads i spring 3, og så kom vi også i finalen hvor vi desværre fik en disk...
Og så har vi også været i Brenderup http://www.youtube.com/user/hallansheltie#p/u/11/_QnZRcpmdyM Kolding og Vejen hvor vi forsøgte at kvalificere os til fælles DM. dog uden held. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men vi må forsøge igen til næste år og så håbe på at jeg undgår skader i benet igen.
Vi fik da løbet et par gode løb i Vejen her er Ag åben om lørdagen.
Og spring åben også fra lørdag.

mandag den 7. juni 2010

Landsholdssamling i Ribe

Fredag eftermiddag kørte Sheltie ekspressen med Olsen, Soffy og Zuggi og deres ejere mod Vejle, her skulle vi sove hos Lillian og Danny, tak til dem for at åbne deres hjem for os når vi er til landsholdssamling i Jylland.
Lørdag morgen skulle vi så videre til Ribe Hundevenner som var værter for vores samling, efter morgenmaden blev vi delt op i størrelser, mellemholdet skulle starte med Coaching med Jens fra Feggari som igen i år skulle hjælpe os med det mentale.
Efter det skulle vi ud og løbe point givende løb først et spring løb, her løber vi et udmærket løb, i anden bedste tid men får desværre en nedrivning så vi bliver nummer 4, herefter får vi et trænings løb på samme bane her bliver vi så disket.
Det næste agility løb tæller også og her er jeg så dum at jeg ændre mit løb efter efter min banegennemgang og bliver disket efter balancen, eller et rigtig godt løb hvor resten fungerede.
http://www.youtube.com/watch?v=vQJBJjdIoMM. Bagefter får også et trænings løb og her bliver jeg sørme disket samme sted, men det var forbi han sprang feltet på balancen så jeg ikke kunne nå at komme om på modsatte side.
Eftermiddagen blev brugt til træning men jeg valgte at spare mine ben så Jannie m Cody trænede lidt med Olsen :-). ( Dette har desværre givet lidt uro i team harem Tell) ;-)).
Efter aftensmaden drog vi mod Vejle igen og jeg mener ikke vi så den sene TVavis inden vi gik i seng.
Efter morgenmad var det lige på og hårdt, mellem hundene skulle starte med agility, på en meget svær bane, som blev diskuteret meget under banegennemgangen, jeg var selv meget i tvivl om løsningerne men da man først var på banen var den ikke så umulig som den så ud til, vi løb et tilfredstillende løb men desværre med en berøring/nedrivning på 4. sidste forhindring.
Vi sluttede af med et spring løb og her lavede jeg en kæmpe fejl og trak Olsen inden om et spring i stedet for uden om så en disk, en rigtig BØF fra min side.
En rigtig ØV afslutning på en eller rigtig hyggelig weekend, hvor jeg fik testet mit ben af og jeg var også enig med mig selv om at det faktist ikke var så vigtig at vinde men mest at mit ben holdt til at løbe 6 løb på en weekend og det gjorde det sådan nogenlunde, jeg kan forhåbentlig give den mere gas i Hillerød om en uge ..
Til sidst vil jeg sige tak til Ribe Hundevenner for et super arrangement...

DKK stævne i Albertslund

Endelig skulle jeg selv løbe med Olsen , men så løber man ind i en mega forkølelse, så jeg måtte ringe til Hanne fredag eftermiddag og spørge om hun lige kunne hjælpe mig igen, og det kunne hun selvfølgelig godt :-).
Så jeg kørte til Albertslunds tidlig lørdag morgen for at aflevere Olsen, og så hjem i seng igen og følge med på sms'en.
DE lagde ud i AG3. og her fik Olsen ikke nedgangsfeltet på A'et, men på 3. bedste tid og bliver så nummer 10.
Anden start er AGÅ. der bliver Olsen disket da han får taget et spring fra den forkerte side, dagens sidste start er SPÅ kører det rigtigt godt for dem begge 0 fejl og en 3 plads.
Om søndagen bliver de disket i SP3. da Hanne ikke får kaldt på ham så han drøner ind i en tunnel i stedet for. AGÅ. er de blevet enige om arbejdsfordelingen igen og løber et flot løb og bliver nummer 3.
Jeg nåede lige ud så jeg kunne se det sidste SPÅ. løb og det var meget heldigt, for Hanne løb med sin egen Soffy på den anden bane under banegennnemgangen, så jeg måtte gå den i stedet for hende, og så fortælle hende hvordan hun skulle løbe banen. Og fandme om hun så ikke gik ind og vandt klassen, lidt sejt uden at have gået banegennemgang :-).

mandag den 24. maj 2010

Stævner i Hvalsø og Odense.

Foto fra http://www.sommerfoto.dk Så har cirkus Egonolsen været til stævner igen. Jeg vil ikke skrive så meget da jeg jo ikke selv har løbet med Olsen.
I Hvalsø lagde Hanne og Olsen ud med et AG3. løb og her missede Olsen feltet på A'et, ellers i 3. bedste tid. i AGÅ. blev det til en vægring. Og i SPå. blev de nummer 1 i et super flot løb
Og i SP3. var de også fejlfri og kom ind på 5. pladsen.
Egon og Kristine fik deres første DM. pind i spring og mangler bare den sidste i spring nu , den skal de nok få ,de løber så flot sammen.
http://www.youtube.com/watch?v=OTsFjRBCDT0 De løb også fejlfrit i AGÅ...

Ugen efter tog vi så til Odense i piv regn og blæse vejr :-(.
Disk. i AGÅ. Vinder i SPÅ http://www.youtube.com/watch?v=Iw29fn1pvZY I SP3. river han en pind og får en dum vægring. Og i AG3 vinder han klassen dog med en feltfejl på A'et, det må Hanne sku til at få rettet inden jeg forhåbentlig snart selv skal løbe med Olsen igen :-).
Kristine og Egon lagde ud med at være fejlfri i AGÅ. I SPÅ. løb Egon desværre i det forkerte tunnelhul og blev disket, Ærgerligt ellers endnu et rigtig flot løb af dem. http://www.youtube.com/watch?v=828S5tKjS8M

mandag den 3. maj 2010

Øv ikke igen !!

1.-2. maj skulle vi til dobbeltstævne i Hillerød. Jeg var lidt mere positiv omkring min fiberskade, så bortset fra vejret, så det rigtig lyst ud. Vores første start var spring Åben et okay løb måske lidt store buer, men vi ender da på en 5 plads. http://www.youtube.com/watch?v=mLWy7QcyS-M
Næste løb er et spring for hold og her satser jeg i starten så Olsen får en skæv indgang på flyvet så vi får en vægring, og så løber han sgu også imellem hjulet den lille skid, og inden jeg får fat i ham har han lige præcis fået spidsen af næsen ind i posen så en disk, og da Pia Dibbel også blev disket var det slut for holdet mulighedder for at få point i denne weekend, så hjalp det jo ikke meget at både Lene Wølliche og Dorthe Groth løb fejlfrit...
Og så tilbage til overskriften, det sidste løb var et agility 3 løb på en meget svær bane, der var stor diskusion på banegennemgangen om hvordan banen skulle løbes, men jeg kunne godt ha sparet mig alle mine bekymringerne da jeg ved forhindring nummer fem glider og får endnu en fiberskade, og så skal jeg sparre jer for alle mine bandeord jeg lige nåede at fyre af på meget kort tid. http://www.youtube.com/watch?v=WhBSPXnvDF4
Egon var endnu en gang med til stævne da Kristine som jo løber med Egon også skulle løbe lille
hold løb, og de løb endnu en gang et super fejlfrit løb, og sammen med hendes holdkammerater Hanne, Inge og Ann-Jeanitta lå de på 3. pladsen efter 1. dagen...
Om Søndagen måtte Hanne endnu engang træde til og løbe med Olsen,i det første løb som er et agility åben bliver de disket i starten af løbet, hvor resten ellers fungerer ok.
Andet løb er spring 3, her køre det noget bedre selv om det er ved at gå galt nede ved posen og tunnelen her fik Olsen lige kort øjeblik øje på en af sine kærester som var i løb, men de kommer da fejlfrit i mål på en 6. plads :-) http://www.youtube.com/watch?v=p4EcrYRPtTY
Sidste løb er hold agility løbet som de får lov at løbe uden for konkurrencen, her kommer de i mål i hurtigste tid, resten af holdet løber også fejlfrit men desværre blev vi jo disket igår ..
Egon's første løb var agility åben, og endnu en gang løber de fejlfrit og har nu de 2 agility løb til dm i hus, nu mangler de bare 2 i spring , men det skal de nok nå. http://www.youtube.com/watch?v=1DXZ5tB4JVU
Anden start er spring åben, her går Egon desværre i 'Egon mode' og får en vægring i starten ellers et godt løb af dem begge, super at se hvordan Kristine får fat i Egon når han går i stå på den måde . http://www.youtube.com/watch?v=gmL011Y5D9Y
Sidste løb er agility holdløbet og for 3. gang ud af 4, løber de fejlfri i weekenden :-), og deres hold ender på 3. pladsen ,super flot...Jeg har nu besluttet mig for at holde en måneds pause fra agility, for at min skade kan heles ordentlig, og Hanne har så lovet mig at holde Olsen's form ved lige :-).....

torsdag den 29. april 2010

Vestegnen 2010


Årets første udendørs stævne var en dobbeltstæve i Albertlund så vi skulle heldigvis ikke køre så langt.
Jeg var meget usikker på om jeg overhovedet kunne løbe. Onsdagen forinden faldt jeg til træning og forstrakte mit højre lår det samme som jeg kom tilskade med i Oxie ! Så i det første løb som var ag. 3, lagde jeg meget blødt ud uden at forcere mit løb. Det endte da også med en disk næsten som jeg havde forventet. http://www.youtube.com/watch?v=yq_bxYDxNGU
Så gjaldt det sp.3, og her havde jeg tænkt mig at prøve at give den lidt mere gas, og misionen lykkedes! Olsen vandt klassen og samtidig vigtige point til Landsholdsudtagelsen. Landsholdet ledelse har besluttet at man skal løbe om point til landsholdet ved alle officielle FCI (DKK/ rødbog stævner). Så en helt perfekt start på året. Næste løb er et ag. 3 løb og her går det også rigtig godt. Vi vinder også denne klasse. Sidste løb er så et sp. 3 løb, her kan jeg godt mærke i mine ben at jeg ikke har trænet så meget i de sidste 3 uger, så jeg er meget træt i benene og når slet ikke ud og hjælper Olsen, den stakkels hund aner ikke hvilke forhindringer han skal tage, så vi slutter dagen som vi startede: med en Disk!Hanne løb det sidste ag. åben løb med ham også her endte det med en disk.
Om søndagen var der Dm udtagelser på spil, Egon skulle med, i det Kristine Svejstrup har tilbudt at løbe med ham og forsøge at kvalificere sig til Dm med Egon, og det tror jeg faktisk også at de gør :-).
Mine løb om søndagen er ikke noget at prale af, 3 Disk og et ag. 3 med 15 fejl så det blev hurtig hverdag for team Olsen, her er dog et af de bedre gennemløb (vores ag. åben). http://www.youtube.com/watch?v=cqDq2b0mHhk Så ingen DM kval eller landsholds point til mig, men heldigvis er der dobbeltstæve igen i weekenden, så må vi se hvordan det går der.
Egon og Kristine fik den første Dm udtagelse i agility, og i spring løb de faktisk også et flot løb. Men en vanskelig slalom indgang var skyld i en disk men ellers to rigtig flotte løb af de to.

mandag den 5. april 2010

Gåsahoppet 2010

Fredag morgen blev vi hentet af Sheltie ekspressen fra Hvalsø. vi skulle til Gåsahoppet i Skurup, et stævne jeg havde glædet mig vildt til lige siden sidste år på grund af det fantastiske underlag (kunstgræs) og så et kanon sammenhold blandt alle danskerne som har taget turen derover.
Vi ankon til hallen i god tid der var faktisk 3 timer til min første start som var spring åben. Vi løb et super-løb Olsen var som vanlig i hopla, men desværre får jeg ikke kaldt Olsen ind mellem spring 10 og 11 så Olsen tager nr. 11 fra bagsiden som jeg faktisk viser ham. Dygtig hund. Dårlig fører! Så første start ender med en disk.

Det næste løb er agility 3. En meget spændene bane! Olsen og jeg kommer godt igang og så, nej ikke flere undskyldninger se bare filmen :-).
http://www.youtube.com/watch?v=3EUz_tg_EX8
Jeg er så uheldig eller dum at jeg får en fibersprængning i højre lår fordi, jeg ikke har varmet ordenlig op.


Jeg spurgte så Hanne om hun ville løbe dagens sidste løb med Olsen som var et spring 3. Her var der jo et Svensk Championat på højkant. Det ville hun gerne de skulle starte som nummer 75 ud af 82 og da de gik på banen lå Marianne Blom med Zippo til Championatet. Hanne og Olsen løb et rigtig godt løb, især når man tænker på at de kun har løbet sammen en gang før. De kom ind på 5. pladsen et lille sekund efter Marianne, som fik Championatet. Stort tillykke til dem.
http://www.youtube.com/watch?v=rKF0oxJs1uY

Dagen efter var jeg spændt på om jeg kunne løbe. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så Hanne var så flink at sige ja til at løbe med Olsen igen.
De skulle starte med en spring åben her gik der lidt kage i den, så de sluttede som nummer 38 ud af 73 med 15,62 fejl point. Tror faktisk at det er første gang at Olsen har fået tidsfejl :-), det løb fik vi heldigvis ikke filmet :-)).


Dagens anden start var agility åben. Her var Hanne og Olsen igen blevet enige om numrene på banen så en flot 4. plads ud af 67. Rigtig flot.
http://www.youtube.com/watch?v=1glWzeEyVl8

I agility 3, hvor der igen var et Chapionat i spil skulle Hanne og Olsen starte som nummer 1. Her løb Olsen det bedste, jeg nogensinde har set ham løbe. Alt kørte bare som efter en snor. Super præstation af både Hanne og Olsen de blev nummer 1 ud af 71 0g Svensk Agility CHAMP :-)).
http://www.youtube.com/watch?v=PaCP46ny2XI

Det sidste løb er et spring 3. Her løber de igen et fejlfrit løb og bliver nummer 8 ud af 68 startene. Super flot. Og mange tak til Hanne, for at hun ville hjælpe mig og så oven ikøbet lige gøre Olsen til Svensk Champ :-)..
http://www.youtube.com/watch?v=ji0vjfZuIKs









mandag den 22. februar 2010

VAS februar 2010

Så blev det endelig stævnedag igen, nøj hvor jeg glædede mig til at vaske tavlen ren efter vores noget ukoncentreret indsats ved sidste stævne hvor jeg overhovedet ikke var 'der'..

Vi lagde ud i et AG. 3 løb hvor vi desværre fik en nedrivning på muren ellers et super flot løb med fine felter , selv om jeg glemte at sige 'bliv' på nedgangen af ballancen, så blev han der, så det ser ud til at vorer felt træning hele vinteren har givet pote. Vi kom i mål 2,2 sek. foran vinderen så jeg var meget tilfreds med vores indsats ...

Andet og tredie løb var et bedst af 2 spring løb, her kom vi ind på anden bedste tid, et super løb hvor jeg desværre taber ham lidt efter posen som var 17. forhindring så vi bruger lidt ekstra tid på det men fedt at man kan se at der er mere i den lille Olsen :-).
I det andet gennemmenløb starter vi også super flot men jeg bliver lidt rundtosset i en kombination og løber fejl bane, 'flot' når man tænker på at man lige har løbet den samme bane en time tidligere :-), men vi ender på en samlet 2. plads.

Dagens sidste løb var et spring 3 løb, det kørte som jeg husker det i olie, (der er desværre ikke nogen video da min faste fotograf havde valgt at være sammen med sin familie i stedet for at være til hundehop ;-) ) Men vi blev nummer 3 cirka et sekund efter vinderen.

Så et godkendt stævne for TEAM Olsen, glæder mig allerede til næste stævne som bliver Gåsahoppet ..

søndag den 10. januar 2010

VAS januar 2010

Årets første agility stævne "klasse 3 stævne" i VAS viste at jeg endnu ikke er "landet" efter Nordisk Mesterskab. Olsen var skarp nok, men jeg manglede lige det sidste i at være der hvor jeg skal være hvis vi skal have resultater.
Vi lagde ud med spring 3. Det var et fint løb, men så slipper jeg ham lige ved forhindring nummer 19 så vi får en vægring...men dog med den bedste tid i klassen.



I agility får jeg også en vægring næsten magen til den i spring så der er vist lige noget som vi skal have trænet på.Dagen sluttede af med en Tid Fejl Ud klasse der havde jeg meldt Egon til så det skulle være sjovt at løbe lidt med ham også men mit gode hjerte løb af med mig så Kristine Svejstrup fik lov at løbe med ham og de gør det faktisk meget godt de to og bliver nummer 2 i klassen.

http://www.youtube.com/watch?v=bGEePS0BAwQ

Olsen blev også nummer 2!
Søndag lagde vi ud med agility som ikke vil gå over i historien. Vi fik en af hver så 15 fejl i det hele men dog 2. bedste tid igen.


http://www.youtube.com/watch?v=rnxlA17DRj4



Inden det sidste løb holdt Olsen og jeg faglig møde og vi blev enige om at vi ville slutte af med en nul runde, og det gik faktisk også rigtig godt indtil at HR. Olsen besluttede sig for at tage flyvet bagfra i stedet for en pose så en disk i det sidste løb!
Så man kan jo ikke sige at vores sæsonstart var en bragende succes,men vi fik da en 3. plads til Olsen og en 2. plads til både Egon og Olsen, så helt skidt var det jo ikke.
Vores næste stævne bliver også i VAS. Det er den 20-21 februar. Der håber vi at vores træning har båret frugt så vi undgår de der "dumme" vægringer...